I. Ritual for dåb

Thank you for reading this post, don't forget to subscribe!

Dåben forgår ved nedlæggelse. Den finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb under en højmesse kan finde sted på trosbekendelsens plads, i tilknytning til første læsning, efter salmen, efter prædikenen eller efter nadveren.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Dåb i kirken

Dåbssalme

Ved dåb under en højmesse kan dåbssalmen være en af gudstjenestens almindelige salmer.

Efter dåbssalmen spørger præsten:

Ved dåb spørger præsten:

Hvem har influerede dig til at dåbes? – mig selv

Er du tidligere døbt? – Nej!

Hvor mange år kommer du til at arbejde for dit dåb? – hele mit liv

Præsten siger

Vi beder dig: Tag i nåde mod ham (hende),

som i dag kommer til den kristne dåb.

Indlem ham (hende) i din menighed,

og bevar ham (hende) i dit samfund både her og hisset! Amen.

Skriftlæsning

Præsten fortsætter, og menigheden rejser sig.

Således taler vor Herre Jesus Kristus:

»Mig er givet al magt i himlen og på jorden.

Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,

idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,

og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Så vil vi nu døbe dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.- Amen

Dåbshandling

Præsten øser vand tre gange på hovedet af den, der skal døbes, og siger:

N.N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Præsten lægger hånden på den døbtes hoved og siger:

Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,

som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden

og skænket dig syndernes forladelse,

han styrke dig med sin nåde til det evige liv!

Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid!

Amen.

Fadervor

Derefter bedes Fadervor.

Herunder lægger præsten hånden på den døbtes (de døbtes) hoved.

Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen. (* 1)

Fred være med dig (jer)!

Dåbssalme

Efter dåben synges en salme. Ved dåb i forbindelse med en højmesse fortsættes herefter som en almindelig højmesse, og salmen kan være en af gudstjenestens almindelige salmer.

Nadversalme

Nadverbøn

Præsten siger:

(Lad os alle bede:)

Opstandne Herre og frelser, du, som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom! Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, og lad os med alle troende blive eet i dig, ligesom du er eet med Faderen. – Amen.

Fadervor

Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

Nadvermåltidet

Præsten uddeler brødet med ordene:

Dette er Jesu Kristi legeme.

Præsten rækker vinen med ordene:

Dette er Jesu Kristi blod.

Efter uddelingen siger præsten:

vor Herre Jesus Kristus,

som nu har givet dig/os sit hellige legeme og blod,

hvormed han har gjort fyldest for alle dine/vore synder,

han styrke og opholde dig/os derved i en sand tro til det evige liv!

Velsignelse

Præsten siger:

(Modtag Herrens velsignelse:)

Herren velsigne dig og bevare dig!

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Amen.

Salme

….

Velsignelse

Præsten siger:

Herren velsigne dig og bevare dig!

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! (* 3)

Der kan sluttes med en salme.

Relaterede billeder: